%20--%3e%3csvg%20version='1.1'%20id='Layer_1'%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20xmlns:xlink='http://www.w3.org/1999/xlink'%20x='0px'%20y='0px'%20viewBox='317%20258%20239%2089'%20preserveAspectRatio='xMinYMid%20meet'%20xml:space='preserve'%3e%3cstyle%20type='text/css'%3e%20.st0{fill:%23C9924A;}%20%3c/style%3e%3cpath%20class='st0'%20d='M430,343.4v2.2h-11.9v-25.9h4.3v23.7H430z'/%3e%3cpath%20class='st0'%20d='M449.5,332.9l-7.1,0l-4.1,12.7h-2.5l8.4-25.9h9.1l8.4,25.9h-8.1L449.5,332.9z%20M448.8,330.8l-2.9-9.2l-2.9,9.1%20L448.8,330.8z'/%3e%3cpath%20class='st0'%20d='M482.7,319.6v2.2h-6.8v23.7h-4.3v-23.7h-6.9v-2.2H482.7z'/%3e%3cpath%20class='st0'%20d='M507.4,337c0,2.2-0.5,3.9-1.4,5.3c-0.9,1.4-2.1,2.3-3.5,2.9c-1.4,0.6-2.9,0.9-4.4,0.9c-2.8,0-5.1-0.7-7-2.1%20c-1.8-1.4-2.8-3.7-2.8-7v-17.3h4.3V337c0,2.4,0.5,4.2,1.5,5.3c1,1.1,2.4,1.7,4.2,1.7c1.8,0,3.3-0.6,4.6-1.7c1.3-1.1,1.9-2.9,1.9-5.3%20v-17.3h2.5V337z'/%3e%3cpath%20class='st0'%20d='M554.9,343.4v2.2h-13.7v-25.9h12.9v2.2h-8.6v8.9h9.1v2.2h-9.1v10.5H554.9z'/%3e%3cpath%20class='st0'%20d='M530.5,332.9c0.5-0.4,0.9-0.8,1.2-1.3c0.7-1.2,1.1-2.6,1.1-4.2c0-2.1-0.6-4-1.9-5.5c-1.2-1.5-3.4-2.3-6.5-2.3%20h-8.7v25.9h4.3v-12.6h0v-11.6h3.9c1.5,0,2.6,0.6,3.4,1.8c0.7,1.2,1.1,2.6,1.1,4.4c0,1.5-0.4,2.9-1.1,4c-0.6,0.9-1.5,1.4-2.6,1.6h0%20l0,0c0,0,0,0,0,0h0l5.1,12.7h2.2l-5.1-12.7H530.5z'/%3e%3cpath%20class='st0'%20d='M398.4,332.9L398.4,332.9l0-11.6h3.9c1.5,0,2.6,0.6,3.4,1.8c0.7,1.2,1.1,2.6,1.1,4.4c0,1.5-0.4,2.9-1.1,4%20c-0.6,0.9-1.5,1.4-2.6,1.6l0,0.2l5.7,0c0.5-0.4,0.9-1,1.2-1.5c0.7-1.2,1.1-2.6,1.1-4.2c0-2.1-0.6-4-1.9-5.5%20c-1.2-1.5-3.4-2.3-6.5-2.3h-8.7v25.9h4.3V332.9z'/%3e%3cpolygon%20class='st0'%20points='391.3,260.1%20390.3,259%20361.2,288.1%20361.2,265.1%20359.7,265.1%20359.7,288.1%20330.6,259%20329.5,260.1%20357.6,288.2%20317.5,288.2%20317.5,291.7%20356.2,291.7%20334.1,313.7%20336.6,316.2%20359.7,293.1%20359.7,332.9%20361.2,332.9%20361.2,291.7%20380,310.5%20381,309.5%20363.2,291.7%20381.8,291.7%20381.8,288.2%20363.2,288.2%20'/%3e%3c/svg%3e)
01
Biodiversitet
Artsforekomst og trends over tid — løbende dokumentation af naturtilstand på tværs af regioner og levesteder.
Eksempel: 5-årig baseline for ynglefugle og pattedyr i et habitatområde.
BiodiversitetNaturtilstandTidsserier
Anvendelser
Seks områder — ét fundament
af strukturerede observationer.
Plature anvendes i biodiversitetsovervågning, vildtforvaltning, naturgenopretning og overvågning af invasive arter — i kommuner, styrelser, forskningsprojekter og infrastrukturprojekter over hele Danmark.
02
Konflikt & risiko
Overvågning af ulv nær byzoner, invasive arter samt vildt-/afgrødeskader, så indsats kan målrettes hvor og hvornår det er nødvendigt.
Eksempel: tidlig varsling når ulv bevæger sig inden for definerede zoner.
UlveovervågningInvasive arterVildtskader
03
Genopretning & rewilding
Baseline og før/efter-dokumentation af artsaktivitet i projektområder, så naturgenopretning kan måles, ikke kun beskrives.
Eksempel: dokumentation af artsudvikling 3 år efter genslyngning af et vandløb.
NaturgenopretningRewildingEffektmåling
04
Infrastruktur
Faunapassager, veje, vind- og solprojekter: kontinuerlig naturdokumentation gennem hele projektets levetid.
Eksempel: monitorering af faunapassage før, under og efter motorvejsudvidelse.
FaunapassagerInfrastrukturVind- og solparker
05
Invasive arter
Tidlig indikation af uønskede arter, deres udbredelse og hastighed — automatisk og kontinuerligt frem for via stikprøver.
Eksempel: detektion af mårhund i nye distrikter inden bestanden etablerer sig.
MårhundVaskebjørnTidlig detektion
06
Arealbaseret indsigt
Aggregering pr. kommune, projektområde eller grid — klar til analyse, sammenligning og rapportering på tværs af forvaltningsenheder.
Eksempel: kommunale biodiversitetsrapporter med standardiserede tidsserier.
Kommunal forvaltningGrid-analyseRapportering
Forskningscase
Grævlingens adfærd — uforstyrret ø vs. menneskepåvirket fastland
Studiet sammenligner adfærden hos grævling (Meles meles) mellem den uforstyrrede ø Vorsø og det stærkt menneskepåvirkede fastland i Jylland — på baggrund af ~2.000 videoer indsamlet med vildtkameraer og automatisk adfærdsklassifikation.
- Vejleder
- Sussie Pagh
Camilla Beregaard Andersen & Nikolai Schlichting Nielsen — Bachelorprojekt, juni 2025
Formål
Undersøge adfærdsmæssig respons og tilpasning hos grævling på tværs af menneskeforstyrrede miljøer.
Studieområde
To kontrasterende habitater i Danmark: den uforstyrrede ø Vorsø og et menneskepåvirket område i Jylland.
Metode
Distribueret vildtkameraopsætning og automatiseret klassifikation af fem adfærdstyper (Fødesøgning, Pelspleje, Bevægelse, Social, Årvågenhed) på ca. 2.000 videoer med LabGym v2.5.
Resultater
Signifikante forskelle i tidsbudgetter mellem ø og fastland (Mann–Whitney U). Ø-individer viste mere kontinuerlig aktivitet og større variation i bevægelse; fastlandsindivider mere variabel social adfærd og forhøjet årvågenhed.
Konklusion
Grævlingens adfærdsplasticitet er kontekstafhængig. Da arten er en økosystemingeniør, bør bevarelse af adfærdsdiversitet indgå i forvaltningsstrategier.
AdfærdsstudieGrævlingAI-klassifikationForskning
DelHent billede
Flere cases
Vildtkameraer i praksis — fra forskning til infrastruktur
Se hvordan Platures vildtkameraer og AI-baserede artsgenkendelse anvendes i virkelige projekter: faunapassager, biodiversitetsovervågning og videnskabelig forskning.
InfrastrukturcaseVejdirektoratet
Kameraovervågning af faunapassager
Motorveje og motortrafikveje fragmenterer landskabet og opdeler bestandene af vilde pattedyr i stadig mindre enheder — en af de største trusler mod biodiversiteten herhjemme. Vejdirektoratet arbejder med grønne korridorer på tværs af statsvejnettet: faunabroer, landskabsbroer og underføringer, der gør det muligt for krondyr, dådyr, rådyr, ræv, mårdyr og andre arter at krydse motorvejen sikkert.
Vildtkameraer dokumenterer, hvilke arter der reelt anvender hvilke passagetyper, og hvor ofte. Sammen med AI-baseret kortlægning af trafikdrab giver det grundlag for et defragmenteringsprogram, så fremtidige faunapassager kan placeres og dimensioneres, hvor de gør størst forskel for både dyrene og trafiksikkerheden.
FaunapassagerStatsvejeVildtkameraerTrafiksikkerhed
DelHent billede